Om LILLE VERA
Hos LILLE VERA gør vi en dyd ud af at vælge vores materialer ud fra et bæredygtigt perspektiv. Det betyder, at alt vores stof er økologisk, at emballagen er genbrugsmaterialer og alt spild og rester gøres brug af i det omfang, det kan lade sig gøre. Vi indkøber og udvælger alt med omtanke.
En lille (sy)stue i Odense
I begyndelsen syede vi på gammel Husqvarna-symaskine, et arvestykke fra en afdød farmor, som ved et tilfælde var kommet vores vej. Nu skulle den bare testes - kunne den mon stadig sy? Langt over hundrede hagesmækker senere, overvejede vi, om vi skulle anskaffe os en mere. Måske en lidt mere moderne én? I stedet dukkede præcis den samme model op på et loppemarked på havnen i Odense. Og hvorfor skifte ud med nyt, når det gamle bare virker?
Efter sengetøjet er kommet til i vores sortiment, har vi dog fået os en lidt nyere model, dog stadig Husqvarna, ligesom vi måtte have fingrene i en overlocker. Nu har vi begge flere års fingersnilde og kreative projekter bag os. Vores stue er blevet til systue, og vi er bosat i det nordlige Odense, hvor du altid kan afhente dine bestillinger, hvis du selv er fra området.